2022 Træningslejr med Shihan Tomiyama 8. dan

Weekenden 11. – 13. marts 2022 afholder vi vores årlige træningslejr med Shihan Keiji Tomiyama, 8. dan.

Shihan Tomiyama er øverste instruktør i Kofukan International, og er en af verdens mest erfarne instruktører indenfor Shito-ryu karate.

Træningslejren vil foregår i klubbens dojo og er tilrettelagt både som et kursus for klubbens medlemmer, samt som instruktørkursus for klubbens instruktører. Der vil være mulighed for at tage dan graduering lørdag eftermiddag. Der vil desuden være deltagere fra Kofukan klubber i Sverige og Norge.

Træningslejren er det vigtigste årlige arrangement i klubben og kurset er et must for alle klubbens medlemmer gradueret min. orange bælte (6. kyu). Dette er en helt unik mulighed for at blive trænet af en af de bedste karate instruktører i verden, indenfor vores stilart.

Derudover er træningslejren også en vigtig social event i klubben. Lørdag aften vil der være mulighed for at komme med ud og spise med Shihan Tomiyama på restaurant Royal Garden, hvor vi fejrer de nye Dan grader.

Klubben håber på fuld opbakning og opfordrer til at alle deltager, så vidt det er muligt.

Deltagelseskrav

Fra 3. kyu (brunt bælte) er hele træningslejren en del af indstillingen til næste graduering og skrives i medlemsbogen om søndagen.

Alle Kofukan trænere forventes at deltage på alle træningssessioner.

Program

Fredag 11. marts

  • 17:00 – 18:30 – træning fra 3. dan 
  • 18:30 – 20:30 – træning for brun og sortbælter

Lørdag 12. marts

  • 09:00 – 11:00 – træning fra 6. kyu (orange bælte) og op
  • 11:15 – 13:00 – træning for brun og sortbælter
  • 13:00 – 13:45 – frokost
  • 13:45 – 16:00 – træning for brun og sortbælter
  • 16:10 – dan graduering
  • 19:30 – klub middag og fejring af dan-grader

Søndag 13. marts

  • 10:00 – 11:10 – træning fra 6. kyu (orange bælte) og op
  • 11:15 – 13:00 – træning for brun og sortbælter
  • 13:00 – 13:45 – frokost
  • 13:45 – 16:00 – kobudo træning for brun og sortbælter

Se detaljeret program her / See the detailed programme here:

6. - 3. kyu B grader

DKK 200
  • 2 træningspas med Shihan Tomiyama
  • Basis principper
  • Nye kata og bunkai

2. kyu - dan grader

DKK 450
  • Alle basis træningspas
  • 4 avancerede træningspas
  • Nye kata og bunkai
  • Kobudo træning

Dan graduering

DKK 1300
  • Gradueringsgebyr
  • Sort bælte fra Japan

Klub middag

DKK 350
  • Lørdag 12. marts kl 19:30
  • Et par hyggelige timer med klubbens medlemmer
  • Restaurant Royal Garden

Spørgsmål kan sendes til sensei på formand@kofukan.dk

 

Vel mødt!

Kofukan Karate Ballerup

På kofukan.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.  Læs mere