Miniput træningsdag med masser af action

Lørdag d. 25 november afholdt vores miniput team vores halvårlige træningslørdag, som er en fuld dag med masser af træning, frugt, pizza og tegnefilm.

Vi havde fuldt fokus på pensum til vores kommende graduering og alle børnene kastede sig ud i øvelserne med krum hals.

Vi havde også vores sædvanelige “hvem er bedst til kids-fight, pigerne eller drengene?” og endnu engang må vi erkende at pigerne stak af og vandt den endelige finale.

Man siger jo “Uden mad og drikke…” så der var naturligvis sørget for rigelige mængder af mad og drikke, herunder aftensmad med pizza og juice.
Flere forældre havde også sørget godt for os ved at medbringe kage, hvilket jo altid er påskønnet.

Dagen blev afsluttet med pakkeleg og en tegnefilm med Teenage Mutant Ninja Turtles (hvad ellers..) og alle fik en slikpose på vej ud af døren.

Teamet bag siger mange tak til alle vores vidunderlige miniputter og deres forældre for den store opbakning til dette arrangement.

På kofukan.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.  Læs mere