Tryg træning i Kofukan

Kære medlem,

Vores førsteprioritet er at give alle en god og sikker træningsoplevelse. Her kan du læse om de nye retningslinjer, og hvilke forholdsregler vi tager i klubben. Tak fordi du bidrager til et trygt træningsmiljø for alle.

For alle gælder selvfølgelig fortsat, at har du feber, hoste eller symptomer på luftvejsinfektion, bedes du følge myndighedernes retningslinjer og blive hjemme.

Under hele Corona-pandemien har vi fulgt myndighedernes retningslinjer, og det gør vi fortsat. Det betyder, at der efter regeringens pressemøde 23/10, er nogle ændringer, som vil have betydning for dig allerede fra næste uge:

  • Børn og unge under 21 år fritages fra reglerne om forsamlingsforbuddet på 10 personer og således kan træningen fastholdes på uændrede vilkår.
  • Fra 26. oktober er kapaciteten på voksen holdene ændret til maksimalt 10 personer (inkl. instruktør) – grundet det nye forsamlingsforbud.
  • Fra 29. oktober er mundbind eller visir påkrævet, når du ikke er i dojoen (dog ikke i omklædning/bad).
  • Det betyder altså, at du skal bære mundbind, når du ankommer, forlader og bevæger dig rundt i klubbens opholdsrum – ikke i dojo’en.
  • Husk at medbringe dit eget mundbind eller visir og benyt håndsprit automaten ved indgangen til dojo’en.

Vi følger situationen tæt og melder ud i takt med at vi modtager opdateringer fra DIF og Dansk Karate Forbund.

Mvh Bestyrelsen

På kofukan.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.  Læs mere