Søndag d. 17. juni holder vi træningsdag for vores mikroputter. Det er samtidig den sidste træning inden sommerferien.
Denne dag er en træningsdag for børn med deres forældre / bedsteforældre, så husk at tage tøj på I kan bevæge jer i. Det er vigtigt børnene ikke bliver tilmeldt uden mindst én voksen.
Dagen starter med et træningspas klokken 12, hvor både forældre og børn er aktive i dojo’en. Så er der frokost, hvor vi traditionen tro sørger for pizza’er og drikkevarer til både voksne og børn.
Efter frokost er der træningspas igen, efterfulgt af kagebord (forældre tager kage med), overraskelse og film på storskærmen.
I kofukan’s ånd regner vi naturligvis med at alle giver en hånd til de praktiske gøremål under arrangementet.
Vi glæder os til at se jer allesammen!
Venlig hilsen
Sempai Anita & Lars