Karate har traditionelt tre træningsdiscipliner:

Kata er figurøvelser, hvor alle former for teknik, der trænes i kihon sættes sammen i serier, i en bestemt rækkefølge. Teknikkerne udføres som tænkte kampsituationer, hvor udøveren kæmper mod flere modstandere.

Kumite er den egentlige kamp. Udøveren skal kunne anvende sin teknik til både forsvar, angreb og undvigelse. Træningen deles op i forskellige niveauer, hvor sidste stadie er fri kamp, hvor udøverne kæmper mod hinanden. Alle angreb markeres på modstanderen, dvs. ingen hård kontakt til træning.

Kihon er basistræning, hvor alle former for teknik (stød, slag, parader og spark) trænes gentagende gange, for at opnå præcision, koncentration, rytme, koordination, muskelstyrke og kondition.

 

Træningsmål

Tomiyama sensei har beskrevet de målsætninger som danner fundamentet for træningen i Kofukan. De er:

Generelle:

  1. Udvikle god personlighed og en stærk karakter
  2. Beskytte korrekte teknikker og katas
  3. Fremme venskaber blandt medlemmerne

Instruktør:

  1. Respektere værdien af traditionelle katas
  2. Forene studierne af kata og kumite
  3. Gribe analysen af teknikkerne videnskabeligt an

Tekniske:

  1. Ingen unødvendige bevægelser
  2. Brug ingen unødvendige kræfter
  3. Brug hele kroppen til at udøver teknikkerne
  4. Start den næste teknik, umiddelbart før den forrige er afsluttet

På kofukan.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.  Læs mere