Lørdag den 16. december afholdt Kofukan Karate Ballerup graduering for sine medlemmer på tværs af klubbens familiehold, børn begynder, børn og unge øvede samt ungdom øvede holdene. Sammen med miniput gradueringen som blev afholdt sidste weekend, har 60 medlemmer bestået deres graduering.
Siden sommerferien har de seje karate-ka’er trænet intensivt frem mod denne vigtige milepæl, og det var skønt at se den dedikation og fokus som alle udviste til gradueringen.
Hver eneste grad som blev opnået i går er et klart bevis på de mange timers træning, engagement og hårdt slid som I har investeret i at opbygge jeres karate. Det kan I alle være stolte af!
Tak for et godt karate år! Vi glæder os til at se jer alle tilbage i dojoen når træningen starter op fra den 2. januar.
Indtil da ønskes I alle en rigtig god jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Osu!
Instruktørerne i Kofukan Karate Ballerup