Forældre – De 12 stævnebud

Det er altid dejligt at have forældre med ude, til at heppe på vores dygtige kæmpere. Dog er der nogle retningslinjer for, hvad man må og ikke må til karatestævner.

 

  1. Man må ALDRIG råbe af dommeren. Det kan forekomme, at hoveddommeren fx overser 2 flag eller at tiden er gået, men der er areal ansvarlig der sidder oppe ved officialbordet, som holder øje med disse fejl og stopper kampen.
  2. Hver kæmper får tildelt en coach, så når kæmperen er inde på arealet er det kun coachen der fortæller kæmperen hvad han eller hun skal gøre. Det er derfor vigtigt, at forældre og klubkammerater ikke kommer med tilråb omkring hvad kæmperen skal gøre, da det ligeledes kan være forvirrende for kæmperen at skulle lytte til mange forskellige ting.
  3. Det er kæmperen og coachen der ligger en plan / taktik inden kampen.
  4. Det er vigtigt at forældrene holder sig indenfor den afspærring der nu må være til de forskellige stævner. Til nogle stævner er det kun tilladt for forældrene at være på tribunen, så det er vigtigt, at vi overholder disse regler.
  5. Hvis en kæmper bliver slået hårdt i en kumite kamp vil der blive tilkaldt en læge og der vil taget hånd om kæmperen. Det er derfor vigtigt, at man som forældre ikke går i panik og løber ind på arealet. Lægen fortager en vurdering af skadens omfang, hvor vidt kæmperen kan kæmpe videre.
  6. Husk at få filmet ALLE jeres børns kampe. Det er godt for kæmperen at kunne se sig selv udefra, især hvis man ikke kan forstå hvorfor man ikke fik point eller tabte kampen. Hvis i ikke selv er med, skal kæmperen huske, at bede en anden om at filme.
  7. Selvom karate er en individuel sport, så er vi der stadigvæk som klub. Så med mindre man har givet besked til hovedcoachen, at man går pga. et arrangement, så bliver man i hallen indtil den sidste kæmper har været på arealet. Det er vigtigt at støtte op om sine kammerater.
  8. Sørg for at give børnene en stor madpakke med, samt snacks (müslibarer, frugt osv), som oftest skal kunne holde til en hel dag.
  9. Sørg for, at børnene har pakket gi, rødt og blåt udstyr, bælter, samt tandbeskyttere med. Pak og gennemgå gerne tasken dagen før. Læg også træningsdragten frem, så den er klar til selve dagen.
  10. Det er selvfølgelig altid tilladt at heppe, men husk at være positive både under og efter kampen. J
  11. Det er forældrenes ansvar at give deres børn udstyr på. Når kæmperen har klædt om (Skal ske på egen hånd 1 time før puljen går i gang), tages taske med alt udstyr samt vand, med hen til opvarmningsområdet, hvor kæmperen kan tage sit udstyr på. Man kan forhøre sig hos en af coachens’ne der styrer listerne, hvilken farve man skal starte med at være. Kæmperen skal lige så stille gå i gang med at opvarme selv (se evt. opvarmningsprogram) og når coachen bliver fri, vil den pågældende person komme hen til kæmperen.
  12. Hvis man har et barn som ligger i en bestemt vægtklasse (kæmpere er typisk delt ind i vægtklasser fra 14 år og opefter) er der forældrenes ansvar at sørge for, at kæmperen holder vægten. Har man den forkerte vægt på dagen, kan man risikere, at man ikke for lov til at stille op.