I skrivende stund sidder jeg med en ret medtaget krop, og der sidder nok et par andre derude der kan skrive under på det samme. Den 21/22 august var kofukans konkurrencehold nemlig på træningslejr i Hareskoven. Sempai Peter og undertegnede havde arrangeret en overlevelses tur på et døgn.

Lørdag: 

Dagen startede med et træningspas på en 1,5 time og så en løbetur til hareskov hvor vi havde lånt nogle shelters, som vi skulle overnatte i. De forventningsfulde unge blev delt op i 2 hold af tre.

Deres første opgave blev, at finde mad, som var hængt oppe i træerne i forskellige højder, så der skulle kreative ideér til at hente det ned. Så skulle der tændes bål, og med det bestod opgave på, at holde det i live indtil vi skulle hjem dagen efter. Det indebar at man skulle holde vagt ved bålet på skift gennem hele natten. Det var nemlig samtidige tænkt som en tillidsprøve, hvor man skulle kunne falde til ro, velvidende om man havde en kammerat der havde ens ryg.


En fysisk øvelse inspireret af det danske frømandskorps, skulle gennemføres i nattens mørke. De unge skulle bygge en båre ud af en presenning og træ og derefter bære hinanden op ad en stejl bakke ca. 400 meter.

I mellem de diverse øvelser, fik vi selvfølelig tid til at spise maden, der var arbejdet så hårdt for; menuen stod på Kylling, stenbrød og brændnældesuppe med grøntsager og lidt hygge med insekt ræs blev der også tid til.


Det fysiske forløb på under et døgn:

1.5 times karate træning,

løb til Hareskov inklusiv træningsbane,

kravle efter mad i træerne,

øv. med båre. løbe hjem

og til sidst 2 timers hård optagelsestest. 


Søndagen:

Vi vidste godt, at de test vi havde linet op til udtagelsen ikke ville blive præget af deres bedste resultater. Men det handlede om mere end gode resultater. De unge var brugte og udmattede, på trods af det, gik de til den med deres sidste kræfter og viste en kanon indstilling. En efter en faldt de fra af bar afkræftelse, vi måtte endda indstille den sidste del af udtagelsen, men ikke desto mindre bevarede de en god viljestyrke til det sidste og det var det, vi var interessede i at se. For vilje og stærk konkurrencementalitet, ikke mindst overfor det fysiske, men også overfor en selv, er det der karakteriser en fighter, en sand kofukan fighter. Alle blev udtaget uden undtagelse, stærkt gået. Oss  


 Sempai Peter og Daniel takker for en rigtig fed oplevelse og håber den gav et billede af, fællesskab, samarbejde, tillid og sidst men mindst en styrket mentalitet. Samt et stort tak for hjælpen til Christian og Frank.