Sydhavscup 2010, Lørdag d. 25. september

Endnu engang havde Sydhavs cup stævnet på Falster en stor tilgang af unge talenter fra hele landet, som skulle prøve kræfter i kata og kumité, over 700 til start. Sydhavs cup er et rigtigt godt begynderstævne, da der er opdeling i grader og alder. Derfor blev de unge i klubben opfordret til at deltage. 13 håbefulde kofukanere blev det til, godt spredt ud på både alder og grader. Lige fra 10 år til 16 år og 6 kyu (orange) til 2 kyu (brunt bælte med 2 sorte streger)

Det blev ikke den helt store succesrige dag medaljemæssigt, som man kunne have håbet på. Men 2 flotte bronzemedaljer til de to søskende Hannah og Marcus Gronemann i kumite blev det til. Meget kan man måske sige om Kofukan, men klubbens kæmpere, har i hvert fald hjertet med i sine forehavender, der blev kæmpet bravt af hver og en. Forskellige avancerede teknikker blev udført af de fleste i kumité, lige fra flotte spark til hovedet til nedtagninger. Alle tog derfra med en positiv oplevelse, om det var en medalje, en vellykket teknik eller om man matchede andre dygtige modstandere, blev alle en erfaring rigere.

Kofukan Karate stillede med 13 deltagere: Batric L, Patrick C, Hannah G, Veronika W, Mathias J, Sebastian M, Thomas B, Marcus G, Sebastian G, Victor, Kasper S, Jeppe P og Jakob

Venlig hilsen

Sempai Daniel

Kofukan Karate Ballerup