Shito-Ryu Karate

Grundlæggeren (Ryuso) af Shito-ryu, Kenwa Mabuni blev født 14. november, 1889 i Shuri, Okinawa. Han tilhørte den 17. generation af en af de tapreste krigerslægter i kongedømmet Kenio Oshiro på Ryukyu.

Kenwa Mabuni var selv fysisk svag som barn, men familiemedlemmer fortalte ofte historier om hans berømte forfædre og han drømte om at kunne kontrollere krop og sind.

Som 13-åring ble Kenwa godtaget som student ved skolen til den berømte karate-do mester Anko Itosu, som boede i Shuri. Kenwa Mabuni trænede hver dag, selv under tyfoner, og inden syv år var gået havde han lært kunsten Shuri-karate eller Shuri-te.

Da Kenwa var 20 år gammel begyndte han at studere kunsten Naha-karate eller Naha-te hos stormester Kanryo Higaonna. Senere dannet disse hovedretninger grundlaget for Shito-Ryu Karate-Do.

Shito-Ryu Karate-Do kombinerer egenskaberne til Master Itosus Shuri karate og Master Higaonnas Naha karate. Navnet Shito-Ryu er dannet av de første tegnene i disse mestres navn. (”Ito” – gammelt kinesisk tegn ”Shi”, ”Higa” – gammelt kinesisk tegn ”To”). I undervisningen og for at forklare de grunnleggende forskellene mellem de to skoler Itosu og Higaonna, rettet Kenwa Mabuni opmærksomheden mod kata. Han mente at kata, som kombinerer angrebs- og forsvarsteknikker er den vigtigste delen av karate-do, og at det er nødvendig at forstå betydningen af hver bevægelse i kataen og udøve kataen korrekt. Kenwa Mabuni var den første som introducerede begrebet Bunkai kumite og Hokei Kumite, som demonstrerer meningen med og viser den rigtige udøvelsen af hver teknik i en Kata. Det endelige resultatet af rigtig kata- og kumite træning er at kunne benytte karateteknikker i fri kamp.

Træning af kata er også en hjælp til at overfører de kundskaber som ligger i hver kata til næste generation. Karate-Do Shito-Ryu har mange kata i forhold til andre stilarter. I følge Kenwa Mabuni vil en student som ignorerer kata og kun træner kumite, ikke få nogen progression i karate-do og vil aldrig forstå dens mening
 
Udbredelsen af Shito-ryu
Efter endt uddannelse og militærtjeneste arbejdede Kenwa Mabuni i politiet i 10 år. Arbejdet krævede at han rejste til forskellige kanter af landet, der han havde muligheden til at studere andre former av karate-do sammen med mindre kendte, lokale mester. Han studerede også den gamle kunst Ryokan Budo.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev Karate-Do spredt. I 1910 blev det inkluderet i timerne, som eget fag i skolen. Det betydede at karate-do blev officielt anerkendt.

Uddannelsen i karate-do manglede fortsat et system. Majoriteten af mastere la mest vægt på fysisk træning av krop, håndled, albuer og fingre ved hjælp av Makiwara og sække. Det fandtes intet standartantræk som i dag.

I disse år startede Kenwa Mabuni sit undervisningsvirksomhed sammen med sin mester.

13. februar 1918 blev hans ældste søn Kenei født. Samme år begyndte Kenwa Mabuni at popularisere karate, og mange anerkendte mestre hjalp ham. Han organiserede møder i sit eget hus der Gichin Funakoshi, Choju Oshiro, Choshin Chibana, Onbun Tokuda, Shimpan Shiroma, Seicho Tokuumura og Hoko Ishikawa deltog.

I 1918 havde Kenwa Mabuni æren af at demonstrere karate-do i Okinawas middelskole der prins Kuni og prins Kacho var tilstede.
I 1924 blev han instruktør ved to skoler og fik æren af at demonstrere kunsten for prins Titibu.

I 1925 organiserede Kenwa Mabuni "Okinawan Karate-Do Club" sammen med andre mestre. Dette bragte hans gamle drøm om at etablere en permanent dojo til live. Mange kendte karateledere, som Juhatsu Kyoda, Chojun Miyagi, C.Motobu, Chomo Hanashiro, Choju Oshiro, Choshin Chibana og Wu Xian Gui(Go Kenki), mesteren i Kinesisk-ken, trænede i denne første dojoen. Kenwa Mabuni og Chojun Miyagi blev som de yngste medlemmer, faste instruktører. På denne tid koncentrerede man sig om fysisk træning og kumite. Når en student bad instruktøren forklare noget gav instruktøren ham muligheden til at angribe og svarede ved at vise forskellige forsvarsteknikker. Træningen var en kontinuerlig indøvelse af de samme teknikker. De forskellige mestrene havde forskellige teknikker, men læringsmetoden var den samme; praktisk træning.

Året 1927 var specielt vigtig for Kenwa Mabuni. Han mødte Jigoro Kano, grundlæggeren af moderne Judo, som kom til Okinawa for at grundlægge en ny Judo dojo. Chojun Miyagi og Kenwa Mabuni fik muligheden til at forklare og vise Jigoro Kano teknikker fra karate. Jigoro Kano blev inspireret og så på karate-do som den ideelle kunstformen for både angreb og forsvar. Han snakkede om vigtigheden af at sprede karate-do inden for Japan. Inspirerende af disse ord, bestemte Kenwa Mabuni sig for at rejse til Osaka og hengive sig til udvikling og popularisering af karate-do Shito-Ryu i Japan. Eftersom karate oprindelig var en kunst fra Okinawa, blev den dårlig modtaget i Osaka. Der fandtes ingen offentlige træningshaller så Kenwa forsøgte at popularisere Karate-Do inden politiet og buddhisttempler. Publikum havde problemer med at akseptere karate, særlig kata, og kalde det ”nævedans”. Kenwa Mabuni arbejdet dag og nat i et forsøg på at finne en måde, at popularisere karate-do på. Han udførte til og med Tame shivari, knusning av mursten og planker, for at vise publikum hvilken kraft som lå i denne nye kampkunsten. Karate blev også brugt i ordinære slagsmål, noget som stred mod dens ideologi og renommé. Politiet forsøgte også at modsætte sig karate eftersom det var tilfælde der kriminelle blev skadet under arrest.
 
Til tros for alle vanskeligheder fortsatte Kenwa Mabuni på sin valgte vej. Hans gigantiske indsats gav endelig resultater, og som et resultat ble organisationen Dai-Nihon Karate-Do Kai dannet i 1931. Organisationen fik efter hånden navnet Nihon Karate-Do Kai og ble forløberen til det moderne Shito-Kai. Mange av medlemmerne i Dai-Nihon Karate-Do Kai var studenter av Kenwa Mabuni. I dag danner disse kernen i Shito-Kai i det Japanske Karate-Do forbundet og fortsatte med at videreføre kampkunsten til Kenwa Mabuni sine studenter.

Efter 2. verdenskrig blev der åbnet karateklubber rundt omkring på universiteter og skoler. De organiserede turneringer og nationale mesterskab. I de vanskelige efterkrigsårene hjalp Mabuni til med at bygge Japan op, ved at hengive sig selv til udviklingen og spredningen av Shito-Ryu Karate-Do. Han fik desværre ikke tid til at sætte planene ud i livet, eftersom han døde 23. maj 1952 efter at ha viet hele livet for at fremme Shito-ryu Karate-Do.